Viser opslag med etiketten fællesskab. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fællesskab. Vis alle opslag

onsdag den 17. april 2013

Københavnermødet



Hej guys!
12-13 april var jeg i København til et møde for forskerspirer. Det var en fantastisk oplevelse på mange måder.
På den ene side var det et meget inspirerende og lærerigt møde med Københavns fakulteter, lektorer og ph.D. studerende. Vi hørt en del foredrag om forskellige emner, og det var super spændende, selvom foredragene måske ikke altid handlede om noget man interesserede sig for. Foredragsholdernes udstråling, deres sprog og pointer gjorde det virkelig til en oplevelse. Den anden dag fik vi en masse input til skrivning af vores synopse fra en lektor fra Aarhus Universitet. Og selvom man måske beslutter sig for at man alligevel ikke vil skrive en synopse, synes jeg at man alligevel har fået en masse ud af at være med og lytte til folk der har arbejdet med det i mange år.

2. dagen på KU's Biocenter.
Den anden side var, at vi var et hold på 9 mennesker og en lærer der var af sted fra Statsskolen. Og vi havde det sjovt! Vi var seks mand fra min klasse, og tre fra tre andre klasser, men vi lærte rigtig hurtigt hinanden at kende. Vi var vidst også det mest højrøstede hold fra alle de forskerspirer der kom til mødet (og der var altså ca. 360 mennesker i alt!). De andre virkede så seriøse og målrettede, mens vi samtidig havde det sjovt, fortalte latterlige anekdoter og flækkede af grin konstant. Misforstå mig ikke, jeg mødte nogle ret nice mennesker til Københavnermødet, men der var så mange, at man kun nåede at snakke med få. Så vi anede intet om hvordan de andre var.

Damerne (minus Winnie) fra Statsskole-holdet. ;) Tjek de fancy navneskilte vi fik!
Men vi var i hvert fald i byen fredag aften, på en skots pub. Der var live musik, og vi var de eneste der sad og skrålede med på de kendte melodier i hele pubben. Jeg har aldrig nogensinde købt så dyrt øl - 50 kr. for et glas! På SSS får man den samme mængde for 15 kr... Det er bare København i en nøddeskal.
Ved siden af pubben var der en klub der hed 'Heavens Angels'. Vi havde vores mistanke til hvad det var for en, og den blev bekræftet af de grupper af mænd der gik derind, og dørmanden der kiggede skeptisk på os. Hvis de to fyre fra holdet havde været med på at spille bøsse, ville vi nok være kommet ind. ;)

I stedet for tog vi en tur på Strøget kl. 12 om natten, og blev blændet af alle de blinkende reklamer og Tivoliets lyskæder. Vi havde det fantastisk, og alle var totalt oplagte til alt: både dans, sang, et godt grin og kortspil mellem øllerne.

Så vi fik både et godt fællesskab, en masse gode minder, nye venner og en del inspiration med fra Københavnermødet. Det føltes næsten som om vi havde været der en uge, da vi tog hjem.

lørdag den 20. oktober 2012

Solbakken ftw!

Hej, jeg vil gerne fortælle om en super fantastisk lejr der hedder Solbakken, som nok til en vis grad har ændret mit liv.
Den ligger i nærheden af Åbenrå (Syddanmark) og det er en 'Luthersk Missions' lejr - altså en kristen en. Så ja, vi beder til Gud, hører andagter og bibeltimer og synger lovsang. Det er nogle af de ting der gør lejeren så fed - vores fælles kærlighed til Gud. Det gør også at vi har et super fedt fællesskab på lejeren, fordi alle mennesker bare er så søde.
Jeg var med på min sidste Teenlejr (snøft) her d. 13-17 oktober, og det kan med tilnærmelse beskrives som den fedeste lejr ever. Vi lavede super fede ting, lejrlederne var tilpasse platte og med på alt, og lejren kunne efter min mening have været et par dage (uger) længere. (grin)

Ikke nok med det, men det at være med på den her lejr har ændret mit syn på min religion, gjort mig stærkere i min tro og inspireret mig til at leve den kristne livsstil. Vi er den eneste religion i hele verden hvor vi kalder vores Gud for 'far', og hvor han har ofret sin eneste søn for at vi kan tilgives, og leve et evigt liv efter døden. Det er en meget fri tro, ift. andre religioner.
Jeg er stolt af at være kristen, og selvom jeg måske ikke altid kan holde mig til biblens bud, og nogle gange er ret kritisk over for hvad biblen siger, er jeg glad for min tro.

Her er nogle billeder fra sidste års efterårslejr: (billederne fra den her lejr har de ikke fået lagt ind endnu, men så snart de kommer, blogger jeg om dem)

Ninja! Spillet hvor det gælder om at klaske hinanden over hænderne med kun én bevægelse.

Natløb. <3

Kreativ eftermiddag. (for os der ikke gider fodbold. ;) )

Hygge efter kaffe.

Bibeltime (bemærk, ingen sidder på første række bortset fra lederne. d:)

'Olympiske lege'. Jeg aner ikke hvad der sker for alle de hvide pletter i billedet?!

Olympiske lege. Jeps, selvom jeg omtrent var den højeste person der kørte på de der minicykler, var det sjovt mig der vandt.

Festaften. Forskellige nationaliteter. Gæt hvem vi var.