The Book Thief and others

OMG, jeg har det som alle mine yndlingsbøger og serier bliver filmatiseret - hvilket nok også er sagen.
I weekenden eller næste uge skal jeg ind og se Mortal Instruments:

Ud fra traileren ser filmen dødlækker ud, og jeg glæder mig til at se hvordan den overnaturlige verden er blevet fortolket af filmproducenterne. Desuden synes jeg at castingen er rigtig god - dog med Jamie (Jace) som en tårn i øjet. Han ligner altså bare overhovedet ikke Jace... Og ja, jeg ved godt at det er svært at finde en skuespiller som passer ind i alle fans forestillinger af den lækre skyggejæger fra bogen. Men helt ærligt, de kunne have valgt en der lignede en pige bare lidt mindre!

Nå ja, også er der jeg som sagt Vampire Academy, som jeg har skrevet om her, og smidt en trailer ind i samme indlæg. Det er helt klart den jeg fangirler mest over! Det er næsten som at være 14 år igen, og tapetsere sin væg med Edward Cullen. Bortset fra at Dimitri er 1000 gange mere læks!

I dag opdagede jeg ved et tilfælde, et en anden af mine yndlingsbøger bliver filmatiseret, nemlig The Book Thief.

I kan se traileren her.

Ord kan simpelthen ikke beskrive denne fantastiske bog. Den rummer så mange forskellige menneskelige kvaliteter og følelser - og den praler ikke med det.
Jeg synes dog at traileren er lidt underlig, og virker egentlig også lidt kedelig. Også deres accent! Det er jo klart at de har en accent når de er tyskere, men så synes jeg næsten at de skulle være blevet filmatiseret på tysk i stedet, for det andet lyder lidt sært. Også har jeg svært ved at forestille mig, hvordan de kan visualisere alle disse ting der står mellem linjerne i bogen. Men jeg skal se den alligevel!

Så... jeg kommer til at bruge mange penge på biffen i dette år og det kommende. :D

'City of Lost Souls' - stop dig selv, Clary.

Okay, jeg er sådan ca. en tredjedel inde i 'City of Lost Souls' af Cassandra Clare, og jeg kan bare ikke holde op med at blive irriteret på Clary.

Det er seriøst tredje gang eller sådan noget hendes kæreste bliver besat, og i stedet for at droppe ham som en normal pige vil gøre, fordi han er bare for meget ballade, går hun på egen hånd ud for at redde ham. Ok, på en måde kan jeg godt forstå hende - han er, i følge bogen, både lækker og sjov, og de er åbenlyst begge fuldstændig skudt i hinanden, men der er nu grænser for hvad man finder sig i.
Lige siden hun har mødt ham, har hun ikke haft andet end stress og problemer i sit liv - hovedsageligt pga. ham. Det er lidt trist at hun ikke kan indse det. Og trist at jeg er nødt til at se til mens hun, igen, kaster alt over bord for at redde hendes hjertes udkårne.

Jeg undrer mig efterhånden lidt over hvorfor jeg overhovedet fortsætter med at læse serien. Måske fordi det her er bog nr. 5, og jeg føler mig lidt forpligtet til at læse det hele. Der må være et eller andet ved den, der får mig til at læse videre...
Måske er det forholdet mellem Alec og Magnus? Der er noget romantisk og sødt over bøsserpar.
Jeg glæder mig til at se dem i filmatisering af 'The Mortal Instruments'.