Hej!
Det her indlæg handler om turen til København, hvor Emma fra 3.x (som jeg kalder vores parallelklasse, eftersom de har samme linje som nogen i vores) blev nomineret til Forskerspire! Så alle os der havde afleveret vores synopser tog sammen med vores koordinator Espen til København for at fejre hende. Det var midt i SRP-perioden, men de betalte vores transport, og Espen havde vundet Årets Koordinator (vi havde kåret ham), så selvfølgelig skulle vi med.
Det blev en skøn tur, der bød på præsentationer af projekter, god mad, og hygge på Strøget. Her kommer der nogle billeder:
|
Mig, Emma, Maryam & Anne Mette på julemarkedet, Strøget. |
|
Smuk bygning på Vor Frues' plads, hvor kåringen foregik. |
|
Lufthavnen i Kbh |
|
De nominerede i kategorien 'Sundhedsvidenskab'. Emma vandt desværre ikke, men hun gjorde det godt! |
|
Der er dømt julemarked på Strøget! |
|
Espen vinder Årets Koordinator, m. følgende kåring fra os:
Espen fra Sønderborg Statsskole skal
kåres som Årets Koordinator fordi han har været super engageret! Han har
været utrolig god til at sende informationer ud til os omkring Projekt
Forskerspirer i god tid mht. deadlines osv., og har arrangeret møder med
os elever. Til møderne har han spurgt ind til den enkeltes projekt, og
har opmuntret os til at gennemføre.
Han har været en del af vores forskerspirer gruppe i form af, at han
altid har fulgtes med os, og altid været der for os. Han var meget
opmærksom på at hjælpe med den enkelte elevs problemer, og hver gang man
mødte ham på gangen i skolen, spurgte han altid interesseret ind til
projektet. Han brugte desuden hele sin søndag på at rette alle vores
forskerspire-synopser – selvom de ikke lå inden for hans fag kategori –
og han var hurtig til at besvare vores mails. Alt i alt, en koordinator
der har styr på tingene og altid er venlig, imødekommende og personlig
engageret.
Mvh
Alle forskerspirer fra Sønderborg Statsskole |
|
|
Vi hviler ømme fødder, og Espen giver smoothies på Joe's. |
Alt i alt var det en skøn dag, og et dejligt pusterum fra den nådesløse SRP. Under min skrivning af denne, fandt jeg ud af, hvor meget Projekt Forskerspire egentlige havde givet mig. Det beviser bare at man ikke skal være bange for at udfordre sig selv, og prøve nye ting!
Adieu!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar