Viser opslag med etiketten emma. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten emma. Vis alle opslag

søndag den 8. december 2013

Nominering af forskerspirer i Kbh.

Hej!
Det her indlæg handler om turen til København, hvor Emma fra 3.x (som jeg kalder vores parallelklasse, eftersom de har samme linje som nogen i vores) blev nomineret til Forskerspire! Så alle os der havde afleveret vores synopser tog sammen med vores koordinator Espen til København for at fejre hende. Det var midt i SRP-perioden, men de betalte vores transport, og Espen havde vundet Årets Koordinator (vi havde kåret ham), så selvfølgelig skulle vi med.
Det blev en skøn tur, der bød på præsentationer af projekter, god mad, og hygge på Strøget. Her kommer der nogle billeder:
Mig, Emma, Maryam & Anne Mette på julemarkedet, Strøget.

Smuk bygning på Vor Frues' plads, hvor kåringen foregik.


Lufthavnen i Kbh

De nominerede i kategorien 'Sundhedsvidenskab'. Emma vandt desværre ikke, men hun gjorde det godt!

Der er dømt julemarked på Strøget!

Espen vinder Årets Koordinator, m. følgende kåring fra os:
Espen fra Sønderborg Statsskole skal kåres som Årets Koordinator fordi han har været super engageret! Han har været utrolig god til at sende informationer ud til os omkring Projekt Forskerspirer i god tid mht. deadlines osv., og har arrangeret møder med os elever. Til møderne har han spurgt ind til den enkeltes projekt, og har opmuntret os til at gennemføre. Han har været en del af vores forskerspirer gruppe i form af, at han altid har fulgtes med os, og altid været der for os. Han var meget opmærksom på at hjælpe med den enkelte elevs problemer, og hver gang man mødte ham på gangen i skolen, spurgte han altid interesseret ind til projektet. Han brugte desuden hele sin søndag på at rette alle vores forskerspire-synopser – selvom de ikke lå inden for hans fag kategori – og han var hurtig til at besvare vores mails. Alt i alt, en koordinator der har styr på tingene og altid er venlig, imødekommende og personlig engageret.
Mvh
Alle forskerspirer fra Sønderborg Statsskole


Vi hviler ømme fødder, og Espen giver smoothies på Joe's.
Alt i alt var det en skøn dag, og et dejligt pusterum fra den nådesløse SRP. Under min skrivning af denne, fandt jeg ud af, hvor meget Projekt Forskerspire egentlige havde givet mig. Det beviser bare at man ikke skal være bange for at udfordre sig selv, og prøve nye ting!
Adieu!

onsdag den 5. september 2012

Lying Game - Sara Shepard



Fra saxo.com: Hovedpersonen Emma opdager, en aften hun sidder ved computeren, at hun har en ukendt tvillingesøster ved navn Sutton. Emma vil gerne møde søsteren og det indvilliger Sutton i. Men hvad Emma ikke ved er, at Sutton er død. Det resulterer i, at Emma overtager Suttons identitet og hele hendes omgangskreds begynder at tro, at hun er Sutton. Kun Suttons morder ved, at Emma lyver.

Jeg havde masser af bøger derhjemme som ventede på at blive læst, så den eneste grund til at jeg tog den her bog ned fra hylden, var fordi jeg skulle vente en halv time i biblioteket før mine forældre kom og hentede mig efter arbejde også ville jeg sidde og læse imens. Jeg syntes godt nok at bogen så lidt useriøs og stereotyp-agtig på coveret, men beskrivelsen bagved lød egentlig O.K. spændende. Da jeg så endelig blev hentet, var jeg i gang med kapitel 3, og besluttede mig for at låne den, for jeg blev faktisk grebet lidt af handlingen.
Derefter læste jeg den relativt hurtigt færdigt, for jeg syntes den var forbavsende god. Jeg har aldrig læst noget lignende, og handlingen er godt stykket sammen. Så snart man har mistanke til en morder, bliver den blæst væk, og handlingen overrasker dig hele tiden på ny med mulige motiver. Den første bog ender så underligt, at man egentlig ikke ved hvor man står, eller hvilke personer kan være skyldige, og måske ikke alligevel.

Det er også interessant at læse om hvordan Emma glider ind i rollen som Sutton, og faktisk begynder at overtage hendes personlighed til en vis grad. Suttons ånd hænger også hele tiden på Emma, og man får ofte nogle klip af flashbacks fra hendes minder at vide. Historien bliver også fortalt fra Suttons  synspunkt.
Man får desuden et rigtig godt indblik i Emmas forrige liv som det  konstant forsømte plejebarn, og hvordan denne virkelighed brat støder sammen med Suttons liv som Emma pludselig skal overtage.

Kort sagt er der mange spændende aspekter af bogen man kan snakke om, men grunden til at jeg gav den 4-4,5 stjerner på Goodreads, er at da jeg blev færdig med bogen, syntes jeg at der mangler lidt. Jeg kan ikke helt sætte finger på hvad det er, men et eller andet der gør at det bare sige BAM! Det er en fantastisk bog!

Så, altså 4-4,5 stjerner til denne her:
4 of 5 stars false

Og jeg fortsætter med serien. :-)