Viser opslag med etiketten male. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten male. Vis alle opslag

lørdag den 17. november 2012

Life in pictures

Jeg fik en idé om at vise mit hverdag i billeder...
Så, here we go. Det her er hvad jeg har gang i pt.

Lektier, afleveringer, rapporter, regnestykker... Bøger og papir flyder i bunken, begraver mit skrivebord og tager mit liv. Ingen overdrivelse her - 2.g er et lektiehelvede.

Når jeg har brug for at koble af fra en hård da i skolen, så ser jeg mine yndlings tv-serier (Vampire Diaries, Pretty Little Liars, osv.), og helst med mit strikketøj i hånden. Projekt sort tørklæde.

Badminton er en anden ting der får min til at koble af. At udfordre sin krop fysisk efter at have hængt over computeren hele dagen er bare befriende.

Jeg går ikke så ofte med min dejlige hund som jeg har gjort før i tiden, men når jeg har tid i weekenden, tager med ham og forældrene i skoven og får luftet hjernen.

Venner er bare skønne. Jeg aner ikke hvad jeg skulle gøre uden dem. Min hverdag ville blive trist og grå, og gymnasiet ville være ufremkommeligt. 
(Jeps, jeg ser altid sådan ud på billeder. Kameraet kan ikke lide mig. Spindelvævet er pga. Halloween.) 

Og selvfølgelig... bøger! Jeg læser når jeg har mulighed for det, hvilket desværre ikke ret ofte. Akvarelbogen, er fordi jeg skal lave en julegave til min mor. Hun ønsker sig nogle malerier til at pynte stuen. Jeg elsker at tegne/male, så why not? Juleferien må gerne snart komme så jeg kan få overskud til at gribe penslen.


Uh, jeg har forresten bestilt to bluser fra asos! De har godt nok kostet lidt over en fjerdedel af min løn, men hvad pokker. Julefrokosternes tid nærmer sig...
Og min skønne mor har lovet at sy mig en ny sort nederdel til dem. Når man ikke finder noget i butikkerne, og røven er blevet for stor til den gamle, så er det fedt at have en mor der er fiks med en symaskine.
Selv begrænser mine evner sig til tørklædestrikning og lappe huller... ak ja.

fredag den 22. juni 2012

Billedkunstprojekt vol. 2

Eftersom jeg har lavet mit værk som en blyantstegning, har jeg også besluttet mig for at lave det i akvarel. Jeg elsker at male i akvarel, og det scorer nok bonuspoint hos censoren hvis jeg kommer med lidt ekstra (jeg ville jo oprindelig have lavet værket i akvarel, men kom så til at lave 'for meget' med blyant.) Så jeg er startet i dag:

I kan se et hjørne af min første tegning oppe i venstre hjørne. Den er faktisk blevet pæn god, og jeg lægger den herind når jeg er færdig med eksamen. :)
Den del jeg hader mest ved akvarel, er skitsen med blyant først. Det tager altid så lang tid og er ret kedeligt. Men så er jeg færdig, og slår mig løs med penslen og mine gamle farver - som jeg nok har haft i over 10 år, eller noget. o:

 
Jeg er blevet færdig med hele himlen i dag, og laver resten i morgen formiddag, hvis jeg kan nå det. Jeg har brugt næsten hele min blå farve. d:

Ellers skal jeg hen til min kærestes forældre i morgen - sammen med min kæreste selvfølgelig. Hans søster og hendes kæreste kommer også, så det bliver nok hyggeligt. Og mindst lige så akavet. :I 
Hvad skal jeg tage på?