lørdag den 10. november 2012

Pretty Little Liars & stuff

Har bare så travlt for tiden. For bare en måned siden gik jeg rundt og sagde: "Hah! Hvem siger 2.g er hårdt? En dag med fire moduler EN gang hver ANDEN uge, og 2 moduler hver anden fredag! Fritid og tid til at have et liv. Looove it!"
Nu sidder jeg med opgaver oppe til halsen og nederen weekender der ikke er bedre end hverdage... Hvilket også er grunden til min inaktivitet på denne blog.
Suk. Men det er ret vildt at der kun er lidt over 1 1/2 år tilbage af min gymnasietid. Til februar tager jeg kørekort, og om 1 1/2 skal jeg beslutte hvad jeg vil og hvilket universitet jeg skal gå på. Jeg skal flytte hjemmefra. Wow.
Okay, for at være ærlig magter jeg ikke at tænke over det. Jeg tager en dag ad gangen, og løser problemerne når de dukker op.

Nå, men grunden til at jeg egentlig startede på dette indlæg, var at jeg ville fortælle om min nye yndlingsserie: Pretty Little Liars!
Det startede med at jeg læste 'Lying Game' af Sara Shepard, og fandt ud af hvilke bøger hun ellers havde skrevet, og endte så foran skærmen med det første afsnit.
For at være helt ærligt, syntes jeg det var vildt ringe filmatiseret i starten. Kameraet synsvinkler var underlige, baggrundsmusikken var for høj, og skuespillerne lød som om de rablede deres replikker udenad. Men et eller andet kunne jeg vel lige, for jeg forsatte med at se den, og nu er jeg ved slutningen af sæson 2. Jeg tror det er den der blanding af chick-flick, kærlighed og drama, og noget ægte djævelsk bitch-ondskab, der ofte får en ret seriøs twist. For det er ikke bare pige-drama... det bliver en seriøs krimi med mord, svig, løgne og psykopatiske ideer.

Den handler om 5 veninder, hvoraf den ene af dem, Alison pludselig forsvinder på mystisk vis under en af deres pigeaftener. Hun var deres 'anfører', og de andre piger går efter hendes forsvinden langsomt fra hinanden, indtil et år senere, hvor de alle fire pludselig får en fælles forfølger. De modtager ubehagelige SMS'er fra en der kalder sig 'A', og personen gør klart for dem at han/hun kender deres hemmeligheder, og vil bruge dem i mod dem, hvis de ikke gør som han/hun siger. Pigerne undrer sig, for Alison var den eneste der kendte til deres hemmeligheder, og da politiet pludselig finder hendes krop, bliver det klart for dem at det ikke er hende der udsætter dem for den grusomme joke. De finder sammen igen for at opklare Alisons mord, og ikke mindst hvem den mystiske A er. Men ingen kan vide sig sikker når A kender alle deres hemmeligheder der bestemt ikke er uskyldige, og de får rodet op i fortiden, for to kan kun holde på en hemmelighed når en af dem er død...


lørdag den 20. oktober 2012

Solbakken ftw!

Hej, jeg vil gerne fortælle om en super fantastisk lejr der hedder Solbakken, som nok til en vis grad har ændret mit liv.
Den ligger i nærheden af Åbenrå (Syddanmark) og det er en 'Luthersk Missions' lejr - altså en kristen en. Så ja, vi beder til Gud, hører andagter og bibeltimer og synger lovsang. Det er nogle af de ting der gør lejeren så fed - vores fælles kærlighed til Gud. Det gør også at vi har et super fedt fællesskab på lejeren, fordi alle mennesker bare er så søde.
Jeg var med på min sidste Teenlejr (snøft) her d. 13-17 oktober, og det kan med tilnærmelse beskrives som den fedeste lejr ever. Vi lavede super fede ting, lejrlederne var tilpasse platte og med på alt, og lejren kunne efter min mening have været et par dage (uger) længere. (grin)

Ikke nok med det, men det at være med på den her lejr har ændret mit syn på min religion, gjort mig stærkere i min tro og inspireret mig til at leve den kristne livsstil. Vi er den eneste religion i hele verden hvor vi kalder vores Gud for 'far', og hvor han har ofret sin eneste søn for at vi kan tilgives, og leve et evigt liv efter døden. Det er en meget fri tro, ift. andre religioner.
Jeg er stolt af at være kristen, og selvom jeg måske ikke altid kan holde mig til biblens bud, og nogle gange er ret kritisk over for hvad biblen siger, er jeg glad for min tro.

Her er nogle billeder fra sidste års efterårslejr: (billederne fra den her lejr har de ikke fået lagt ind endnu, men så snart de kommer, blogger jeg om dem)

Ninja! Spillet hvor det gælder om at klaske hinanden over hænderne med kun én bevægelse.

Natløb. <3

Kreativ eftermiddag. (for os der ikke gider fodbold. ;) )

Hygge efter kaffe.

Bibeltime (bemærk, ingen sidder på første række bortset fra lederne. d:)

'Olympiske lege'. Jeg aner ikke hvad der sker for alle de hvide pletter i billedet?!

Olympiske lege. Jeps, selvom jeg omtrent var den højeste person der kørte på de der minicykler, var det sjovt mig der vandt.

Festaften. Forskellige nationaliteter. Gæt hvem vi var.

torsdag den 4. oktober 2012

R-R-R-RAVE!

Mit gymnasie holder fester ca. 6 gange i skoleåret. Det er kendt for det gymnasium med de bedste fester, og jeg må indrømme at det lever op til sit rygte. Det er kun for folk der går på gymnasiet og afgangselever, men vi er så også godt  ca. 1000 mennesker.
Men altså, den sidste fest jeg var med til, var RAVE! Det var her, d. 28.09. Det er en fest der bliver holdt hvert år, fordi folk bare vilde med temaet. I år sagde mange så godt nok at den ikke var så god som den plejer, men det har jeg lidt svært ved at udtale mig om, for jeg kan ikke huske så meget af den (haha).
Nå, men her er en slags definition på rave. (og nej, vi tager ikke stoffer til festen. Jeg gør i hvert fald ikke.) På Statsskolen er det en fest hvor folk går amok i skrigende farverigt, hæsligt sammensat tøj, virvar af knæklys og laserlys og dårlig technomusik med akavede moves. Pisse fedt.

Folk går amok på dansegulvet badet i skæret af laserlyset

2.u tøserne fyrer den for vildt af på dansegulvet. Jeg er hende i den blå t-shirt med de neongrønne disketter på til højre i baggrunden. :p

Forresten, her er en video som E69 (skolens festudvalg) har lavet for nogle år tilbage og hvilke moves man skal fremvise på dansegulvet: