fredag den 18. maj 2012

Løvernes Konge (The Lion King)

    Kr. Himmelfart tog jeg med kæresten til Hamborg for at se 'König der Löwen' (løvernes konge) musical. Vi kom lidt for sent til forestillingen (for satan, hvor er der lorte bytrafik i den møgby!), og havde selvfølgelig ekstrem stress (han sagde efterfølgende: "Jeg er blevet 10 år ældre i dag!"). Billetterne var nemlig mega dyre - omkring 100 euro - og de gjaldt ikke hvis de kom for sent. Men vi fik så heldigvis lov til at komme ind til 'Nacheinlass', altså 8 minutter inde i forestillingen ved sceneskift, så vi ikke forstyrrede folk.

    Og hold kæft hvor var det bare pengene værd!

     Jeg er nok aldrig blevet så kulturelt beriget, som efter jeg havde set musicalen. Hold da op, hvor var den bare helt igennem gennemført, og der var hverken sparet på farver, kostumer, rekvisitter og alt andet. I starten tænkte man bare: Hvordan pokker vil de leve op til filmen? 
     De har bare klaret den beyond good. Jeg var specielt vild med den måde de lavede scenen på, hvor Simba løver væk fra gnuerne og Mufassa redder ham og dør. Jeg kan ikke beskrive hvordan det så ud, men jeg fik helt gåsehud! Også når de skulle lave junglen, stillede de ikke bare buske og græs op som rekvisitter. Næh, nej, de klædte folk ud i græs og farvestrålende tøj, og de dansede rundt mellem skuespillerne på scenen, hvilket gav en helt enestående levende effekt.
     Skuespillerne blev heller ikke gemt bagved maskerne. De havde dem oven over hovedet, og hver gang de bøjede sig bare en anelse gled de op foran deres ansigt. Nogle gange løb de endda rundt på scenen med dyr-figur i hænderne, hvilket gjorde det til en unik oplevelse at se, hvordan stykket blev realiseret, i stedet for at gemme alle mennesker under kostumer og masker. Det var ingen billige nylon-kostumer her - alt var bodypaint, silketørklæder, perler og bambus. Og farver - masser af smukke, strålende farver.
    Alt musikken var live, og endda skuepillerne sang med egne stemmer mens de dansede rundt på scenen. Allerbedst var dog hende der spillede Rafikki (bavianen). Hendes stemme kunne få hele salen til at vibrere.
    Og gud, hvor var Timon og Pumba bare epic! Jeg tror vidst heller ingen blev skuffet der. ;)

     Kort sagt, var det bare så meget pengene og ventetiden værd, og en oplevelse man skal prøve mindst en gang i sit liv, ellers er det sgu forgæves! Det var den bedste fødselsdagsgave jeg nogensinde kunne ønske mig, og som jeg vil huske for evigt.

Du kan læse om musical og se billeder her: http://www.stage-entertainment.de/musicals/koenig-der-loewen/koenig-der-loewen.html

- der kan du også bestille billetter. ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar